Kontakt
Ring, skriv eller send en sms – jeg svarer selv, og hurtigt.
Sms til50 21 17 10
Spørgsmål
Kan jeg se bordet, før jeg køber?
Ja. Showroomet i Rødovre har åbent efter aftale. Bordene bliver solgt løbende, så skriv eller ring og spørg til det bord, du er interesseret i, før du kommer ud og ser det, så du ikke kører forgæves, fordi det allerede er solgt.
Hvordan foregår et besøg i showroomet?
Jeg viser selv bordene frem og tager ét besøg ad gangen, så der er ro til at se træet ordentligt. Her kan du se træet i dagslys, mærke overfladen og se hvordan årringene løber, inden du beslutter dig. Tag gerne partner, ven eller familie med.
Hvor mange kan sidde ved bordet?
Det afhænger af målene. Et standard mindre spisebord på omkring 120 x 80 cm er til hverdag et bord til to, og fire kan sidde ved det med god vilje. Omkring 160 cm er der god plads til fire, og omkring 200 cm til seks. Hvert bord har sine mål på sin egen side.
Kan jeg få et bord i et bestemt mål?
Skriv gerne, hvis du leder efter et bord i et bestemt mål. Jeg laver jævnligt borde, og der er måske allerede et på vej. Fortæl hvilket mål du har brug for, og hvad bordet skal bruges til. Jeg har altid flere borde til salg og i produktion, end dem der står her på siden, så du er velkommen til at aftale en tid.
Kan bordet være i en almindelig bil?
Ofte, ja. Bordpladen er ikke skruet fast. Den hviler bare oven på bukkene, løftes af, og så kan bordet let bæres og puttes i bilen i to dele. Skrivebordene og de mindre spiseborde kan ligge bag i en almindelig bil, når bagsæderne er lagt ned. Ellers kan bordet komme op på taget eller med på en trailer. Spørg mig gerne, så finder vi en løsning.
Hvad koster det at få bordet kørt ud?
Prisen aftales fra gang til gang. Den afhænger af, hvor langt der skal køres, hvor stort bordet er, hvor meget det vejer, og om det skal bæres op. Skriv hvor bordet skal hen, og hvordan der er adgang, så siger jeg hvad det koster.
Kan jeg hente bordet selv?
Ja, efter aftale. Bordene står i mit showroom i Rødovre. Skriv til mig, så finder vi en tid.
Kan bordet sendes?
Et mindre bord kan sendes med fragt, især skrivebordene. Pladen og bukkene pakkes sammen i én pakke, og jeg sender den med PostNord, GLS eller et andet fragtfirma. Prisen afhænger af bordets vægt og af adressen.
Kom forbi og mærk træet
Jeg sender gerne flere billeder og mål, og jeg leverer i hele landet. Vil du se bordet først, er du velkommen i mit showroom i Rødovre efter aftale.